Har du nogensinde følt dig alene med spørgsmål, du ikke vidste, hvem du skulle stille? Spørgsmål, der føles så personlige, at de er svære at sige højt? Jeg ved, hvordan det er. At stå dér, ung og usikker, med en funktionsnedsættelse, og samtidig forsøge at navigere i noget så universelt som seksualitet og intimitet. Det tog mig lang tid at finde nogen, der lyttede – men da det endelig skete, ændrede det alt. Dette blogindlæg handler om den rejse, og hvad jeg lærte på vejen.
Da jeg var ung, havde jeg heldigvis en mandlig handicaphjælper som jeg havde en tæt relation til og som hjalp mig med at sætte ord på nogle af mine tanker og følelser. Ud fra vores samtaler fik han mig til at føle, at det var helt naturligt at sætte ord på. Og som han også sagde til mig så har jeg også en seksualitet og et behov for intimitet, den eneste forskel er bare at jeg har brug for hjælp til at få det opfyldt og den hjælp kan se ud på mange måder.
Hvem er jeg?
Mit navn er Nicolaj, og jeg er født med cerebral parese. Jeg har en BPA-ordning, hvilket betyder, at jeg har hjælpere hos mig i alle mine vågne timer – de er mine arme og ben, der hjælper med det, jeg ikke selv kan.
At have hjælpere tæt på er en naturlig del af min hverdag, og jeg deler mange ting med dem. Men jeg er også bevidst om grænsen mellem det private og det personlige. Der er ting, jeg holder for mig selv, og netop derfor blev det en særlig udfordring for mig, da jeg som ung mand ønskede at udforske min seksualitet. For hvem taler man egentlig med om det?
At tage snakken om seksualitet:
I starten af min ungdom, da jeg begyndte at interessere mig for sex, følte jeg mig ofte forkert, da jeg jo sad i en kørestol og dermed ikke lignede alle de andre. Jeg var usikker og nervøs, da jeg godt var klar over at det ville være noget, der var udfordrende for mig at udleve på egen hånd. Det var en meget privat ting. Jeg snakkede ikke med venner eller forældre om det. Så var der kun hjælperne tilbage, men hvordan åbner man op for sådan en snak? Jeg ville gerne virke professionel og som en god arbejdsleder og jeg var bange for at de ikke ville tage mig seriøst hvis jeg begyndte at lukke op for nogle af de her ting. Samtidig boede jeg hjemme og havde kvindelige hjælpere i starten af 20’erne, så det gjorde ikke ligefrem situationen nemmere. Jeg stod i et dilemma og derfor pakkede jeg den side af mig selv væk. Heldigvis fik jeg en ung mandlig hjælper, og han havde en helt anden tilgang til jobbet end jeg havde været vant til. Han udfordrede mig og satte spørgsmålstegn ved nogle ting, som gav mig noget at tænke over. En dag da vi sad på mit værelse tog jeg mig sammen og åbnede op for snakken med dating og sex. Jeg spurgte ham ind til hvordan det fungerede og jeg åbnede op for de ting jeg var usikker på og vi fik en god snak omkring hvad mulighederne kunne være for sådan en som mig der sidder i kørestol. Han var god til ikke at gøre tingene akavede og han mødte mig i øjenhøjde der hvor jeg var og han svarede interesseret på mine spørgsmål og gav mig mulighed for selv at stille spørgsmål. Det var en rar fornemmelse at kunne snakke om de her ting med en der tog mig seriøst. Pludselig blev det nemmere at snakke om. Derfor turde jeg springe ud i at spørge ham om han havde lyst til at hjælpe mig med at arrangere et møde med en fra et escortbureau. Det var noget jeg selv havde tænkt på i noget tid som noget jeg havde lyst til, men jeg vidste ikke hvordan jeg skulle gribe det an. Jeg følte mig tryg ved min hjælper og i at han ville gribe mig i mine følelser. Og dermed fik vi arrangeret det første møde.
Det første møde:
Min mandlige hjælper hjalp mig med at tage kontakt til bureauet og få arrangeret et møde.Vi aftalte at siden jeg boede hjemme, så skulle det foregå et andet sted. I dagene op til mødet var jeg meget spændt, nervøs og jeg havde en masse forestillinger om hvordan det skulle gå. Jeg tænkte meget på hvor meget det betød for mig og at jeg måske bare var den næste i rækken for hende der skulle besøge mig. Det snakkede jeg meget med hjælperen om, der prøvede at berolige mig og sige at hun jo er professionel og at hun helt sikkert har prøvet at komme ud til andre der var meget nervøse. På dagen kørte mig og min hjælper hen til det aftalte sted. Han hjalp mig op i sengen og gjorde mig klar, så jeg lå ned når hun ankom. Derefter sørgede hjælperen for at hun kom ind til mig og så satte han sig ud i bilen og ventede. Det var betryggende at han var tæt på hvis der skulle opstå et behov for hjælp. Det viste sig at være en god oplevelse, fordi kvinden formåede at tage det stille og roligt og hun mødte mig i øjenhøjde. Hun spurgte mig blandt andet hvor gammel jeg var og da jeg svarede at jeg var 22 år, så sagde hun med et glimt i øjet om det så ikke også var på tide. Hendes humor hjalp mig med at slappe mere af i situationen. Dermed ikke sagt at det ikke var akavet eller en absurd situation, men alt i alt var det en god oplevelse som jeg har taget med mig videre. Vi endte med at have god kemi, så det endte med at hun gerne ville se mig uden om bureauet. Der var stadig penge i mellem, men det at det foregik uden om bureauet gjorde at det føltes mere naturligt og dermed kunne jeg slappe mere af i det. Desværre var der nogle private årsager som gjorde at vi mistede kontakten, men det er noget som jeg ser tilbage på med det største smil på læben. At have min første gang med en der formåede at gøre mig tryg og fjerne det akavede fra situationen, gjorde at jeg fik mere gå på mod i forhold til at udforske videre på min seksualitet og at jeg kan mange flere ting end jeg først selv havde troet.
Det kræver, at man er kreativ, men dette kan være en lige så vigtig og sjov del af processen.
Hvor er jeg henne nu:
Denne mandlige hjælper arbejder desværre ikke for mig mere, men er en af mine Aller tætteste venner. Vi deler stadig mange ting og det sætter jeg stor pris på. Vi har stadig mange samtaler, der gør stort indtryk på mig. Min hjælper lærte mig nogle redskaber som gør at jeg i dag har lettere ved at tale om denne side af mig selv og dele mine seksualitet med mine hjælpere. Jeg har heldigvis også erfaret at der findes andre hjælpere som er i stand til at tage mig seriøst i mine behov og ønsker og hvor jeg kan snakke om disse ting. I dag benytter jeg mig stadig af escort. Jeg bruger det som en måde at dække et naturligt behov for noget nærvær og intimitet og jeg synes at det fungerer godt. Dog kan jeg godt tænke at det nogle gange ville være at foretrække hvis jeg kunne få opfyldt dette behov ved hjælp af en kæreste eller partner.
Jeg er klar over at det at der er penge involveret gør at der er en naturlig distance mellem mig og kvinden, men jeg oplever at det har en så positiv effekt på mig og min krop, at det er noget jeg sørger for at prioritere i mit liv.
Mit forhold til min seksualitet i dag:
I takt med at jeg er blevet mere erfaren inden for sex og min egen seksualitet, har jeg fået et større sprog for hvad jeg har lyst til når det kommer til sex. Dette gør at jeg har bedre mulighed for at “guide” den jeg er sammen med i hvad jeg godt kan lide i stedet for bare at følge det som de gør.
Jeg kan stadig godt bidrage til sexen selvom jeg oftest ligger ned og “forholder mig passiv”. Jeg har erfaret at ved hjælp af samtale, så finder vi hurtigt ud af hvad jeg kan og ikke kan bidrage med. Samtidig har jeg også fundet ud af at kemi er en super vigtig del af sex for mig, da det gør at jeg kan nyde det og slappe mere af hvis jeg har sex med en som jeg føler at jeg også kan snakke med. På baggrund af dette har jeg fundet ud af at hvis jeg starter mødet med at vi sidder og snakker om 15-20 minutter inden vi “går i gang”, så gør det hele oplevelsen bedre for mig. Det gør at jeg føler at det akavede bliver fjernet og at vi sammen er til stede i det der skal ske og i den tid hun er der.
Bagsiden af medaljen:
Jeg vil dog også sætte fokus på at det ikke er sjov og spas det hele og at der også er en bagside af medaljen. Jeg har også haft nogle oplevelser der har været mindre gode og hvor jeg følte at det var penge lige ud af vinduet. Det var nogle akavede møder, hvor vi ikke fik sporet os ind på hinanden og hvor hende jeg var sammen med gik pædagogisk til værks og behandlede mig mest af alt som et barn. Dette var jeg rigtig træt af og det påvirkede da helt klart i en periode min lyst til at gøre det igen. Jeg var usikker på om hende jeg mødtes med første gang, bare var et særtilfælde og om jeg ville kunne finde den type af kemi igen. Hun var nemlig god til at lægge pengene i baggrunden og være der for mig. Dette viste sig dog ikke at være tilfældet og jeg har haft nogle gode oplevelser efterfølgende og det er jeg rigtig glad for. Men jeg tænker stadig ofte på hende, den første jeg var sammen med, da det var en helt speciel oplevelse for mig. Det er vigtigt for mig at understrege at de kvinder jeg har haft besøg af alle har været nogle der selv har taget beslutningen om at køre ud til handicappede. Jeg har bare fundet ud af at når alt kommer til alt, så er kemi noget af det vigtigste hvis man skal have en god seksuel oplevelse.
Afslutning:
Jeg håber virkelig at jeg kan fortsætte med at have en masse god sex, nogle gode oplevelser sammen med nogle gode mennesker og at jeg fortsat møder nogle der er villige til at tage mig og mine behov seriøst og hjælpe mig med at opfylde dem. Samtidig håber jeg at jeg fortsætter med at have hjælpere ansat, der ser mig som et helt menneske med nogle naturlige behov og som tager mig seriøst i de ting jeg gerne vil. Det er oplevelser som disse, der gør, at jeg føler mig som et værdigt menneske på lige vilkår med alle andre.